Læseratlet: The Warrior

Navn: Jason Mosel Alder: 33 bor i: En bjælkehytte i skoven i East Corinth besættelse: Vejleder ved Comcast og Marine Corps Veteran, der opnåede rang som sergent og tjente et kamphandlingsbånd , Purple Heart og Irak Kampagnemedalje Familie: kone, Amber; Gålen fantastisk Dane, Gomez. Primær sport: Endurance -fanatiker, ultrarunner, forhindringsbane racer. Hobbyer: Vegetabilsk havearbejde og bevarelse af mad

Den 22. marts forsøgte Jason Mosel at bryde Guinness verdensrekord for de mest bryst til jordburpeer på 12 timer. Han har også kørt ultramarathons, konkurrerede i meget mere end 20 hårde mudder og overlevede et selvmordsforsøg. Nu vil han sørge for, at andre Vermont-veteraner ved, at de ikke er alene i deres kampe med posttraumatisk angstlidelse.

Hvor er du fra, og hvad trak dig til Vermont?

Jeg voksede op på en æbleplantage i Waterbury, Conn. Jeg elskede at være udendørs som barn. Derefter, da jeg var en anden i gymnasiet, skete 11. september. Jeg indrammer det typisk som min generations Pearl Harbor. Mange af os, der var unge, ville derefter tjene, gå til udlandet og forsvare friheden. Jeg tilmeldte mig at være infanteri med marinesoldaterne, fordi jeg ville være en del af den hårdeste gren i militæret. Da jeg uddannede mig fra gymnasiet i 2003, gik jeg direkte til Boot Camp. Jeg så tre implementeringer – to til Irak og en til Japan – i fire års aktiv tjeneste.

Efter tre implementeringer på fire år er det enkleste, jeg kan sige, at jeg levede fire liv i denne periode. Da jeg kom ud af marinesoldaterne, var det tid for mig at oprette forbindelse igen med naturen, men også med mig selv. East Corinth virkede som et sted, hvor du kunne komme ud i skoven og det stille og gøre dine egne ting. Min partner og jeg fik en hytte på 13 hektar.

Hvordan blev du en udholdenhedsatlet?

Da jeg kom ud af Marine Corps, fik jeg ordineret medicin til behandling af depression og posttraumatisk angstlidelse (PTSD). Jeg følte, at jeg gik gennem livet i en zombie -tilstand, så jeg stoppede med at tage medicinen. Men jeg var ikke klar til at møde mine dæmoner. Jeg begyndte at drikke kraftigt. Så en dag så min partner og jeg en annonce på tv til 60-dages Insanity-træning. Min partner sagde, hej, lad SS Lazio Trøje os gøre det.

Under disse træningspas ville jeg skubbe mig selv til udmattelsespunktet og få dette skud af endorfiner. Men jeg drak stadig kraftigt. Så i 2013 bad en ven mig om at gøre den hårde mudder med ham ved Mount Snow. Det var virkelig, virkelig svært for mig at skubbe gennem de 10 miles af forhindringer. Men da jeg krydsede målstregen, fik jeg denne følelse af præstation og samfund, som jeg ikke havde følt i lang, lang tid. Det var et vendepunkt for mig, og jeg var som “Åh, dette er mit nye stof.”

Jeg stoppede med at beskylde folk for mine udfordringer og begyndte at skubbe min målstregning yderligere tilbage, hver gang jeg krydsede den, gik videre fra maraton til Ultra, blev bedre fysisk og mentalt og kæmpede for mine dæmoner hver dag.

Du nævner dine dæmoner. Kan du dele lidt om det, du så under tjenesten, og hvad du lærte af det?

Under min første implementering til Irak mistede vores bataljon 34 marinesoldater. Den ene var en meget tæt ven af ​​mig. Det påvirkede mig meget. Jeg var en 18-årig dreng, der aldrig havde været for langt ud af Connecticut før, og der var jeg i Irak, tog folks liv og nød en andens liv blev taget.

Under min anden implementering kæmpede jeg virkelig med PTSD og depression. Jeg fik en cocktail af piller af en psykiater for at hjælpe mig med at afslutte min service. Det fungerede ikke godt, og det vedrørte et hoved i 2005, da jeg forsøgte at tage mit eget liv, mens jeg var stationeret i Japan. Jeg tilbragte lidt tid i et polstret, hvidt rum, men var i sidste ende i stand til at komme igennem en anden implementering til Irak. I eftertid var det begyndelsen på overgangen til den jeg er i dag.

Jeg lærte, at livet kan ende i et øjeblik, og så at leve hvert sekund, Chelsea FC Trøje som om det var din sidste. Ofte er det for kort. Det bliver hårdt, men du skal holde ud.

Hvordan besluttede du at forsøge Guinness verdensrekord for en masse burpees på 12 timer, og hvorfor gjorde du det om natten?

Burpees er forfærdelige! Hvis nogen spurgte mig, hvilken øvelse jeg hader mest, ville jeg sige burpees – så jeg tog en beslutning om at gøre så masser af så menneskeligt muligt. Og jeg vidste fra min egen erfaring, at aften er den sværeste tid for mennesker, der kæmper med en mental lidelse. Jeg tænkte, hvis folk kan nyde og se mig kæmpe, kan det motivere dem til at prøve noget, der fungerer for dem. Jeg vil FC Porto Trøje vise folk, at du kan slå dette på daglig basis.

Du vidste kl. 13, at du ikke ville slå verdensrekorden (4.556). Hvorfor fortsatte du?

Jeg var faktisk ligeglad med begyndelsen. Jeg ville have folk til at se tingene kl. 16 og kl. 17, hvor jeg er træt, såret, og der er ingen grund til at fortsætte. Jeg ville vise folk, at uanset hvor slidt du er, kan du altid gå et næste trin. Hvis du kæmper med mental sygdom, kan du gå den næste time, de næste par minutter.

Det er som hittinullnull